Knuthske Palæ

Frederiksgade 17 / opført 1899

En ydmyg vinterbolig
Højre-politikeren Christopher Adam Valdemar greve Knuth sætter sit præg på Frederiksstaden, da han i slutningen af det 19. århundrede opfører det Knutske Palæ.

En del af Dehns Palæ nedrives for at gøre plads til grevens nye vinterbolig, som i højde, drøjde og udseende komplimenterer og giver modspil til de nærliggende ejendomme. Den lyse facade er elegant og pyntes med fordakninger med relief over førstesalens vinduer; finurlige maskeroner i hautrelief troner over vinduerne på andensalen.

Placeringen mellem Frederikskirken mod øst og statuen af Frederik V på Amalienborg slotsplads mod vest er dog langt fra ydmyg; det Knutske Palæ indgår i Københavns mest markante arkitektoniske anlæg; dengang som nu badet i royalt stjernestøv og i dag afsluttet af Henning Larsens Opera på Holmen.