Frederiksgade 17 - Dehns Palæ

Frederiksgade 17 - Dehns Palæ

Dehns Palæ en en rokokobygning, der ligger i Bredgade 54 og Frederiksgade 17 i København.

Dehns Palæ blev opført som en brik i Nicolai Eigtveds storslåede planer for Frederiksstaden. Den ny bydel blev påbegyndt 1749 for Frederik 5. som en fejring af det oldenborgske kongehus' 300-års jubilæum på den danske trone. Centrum blev udgjort af en ottekantet plads med fire adelspalæer omkring en rytterstatue af monarken - det nuværende Amalienborg - og i samme akse blev det planlagt et monumental kirke, Marmorkirken, der først langt senere blev fuldendt.

De fornemste grunde var, ud over dem omkring selve pladsen, de to grundstykker på hjørnerne af Norgesgade (nu Bredgade) og Frederiksgade. Ligesom ved de fire palæer på pladsen skulle facaderne i Norgesgade være ens.

  Men det var vanskeligt for kongen at finde to bygherrer, der kunne løfte opgaven økonomisk, men det lykkedes at få de to nyudnævnte gehejmeråder, Johann Hartwig Ernst von Bernstorff og baron Friedrich Ludwig von Dehn til at påtage sig opgaven. De fik grundene foræret og slap for at betale ejendomsskat i 30 år. Til gengæld skulle de påtage sig at opføre hver sit palæ, der i det ydre skulle være spejlinger af hinanden.