Havnegade 29 - "Levins Gård"
Levins Gård er opført i 1866 efter udstykningen af Gammelholm i forbindelse med fraflytning af marinen til det nye orlogsværft "Holmen".
Københavns Kommune havde et ønske om at der på Gammeholm blev bygget villaer, således at man kunne tilbyde byens gode skatteborgere et standsmæssigt bosted indenfor kommunens grænser. I disse år blev bygget mange landsteder i omegnen af København, langs nord for Strandvejne og på Frederiksberg. Der var dog ikke mange i København der økonomisk kunne magte et grundkøb til dette formål på Gammelholm og Bankier Martin Levins villa blev den eneste.
Overtages i 1900 af Lars Emil Bruhn og i 1922 af De Danske Spritfabrikker, der har hovedsæde i ejendommen indtil 1968.
Arkitekt: J. D. Herholdt (1818-1902)
Facaden er klassicistisk inspireret og stilen er historicisme der er inspireret af italiensk renæssance.
Ejendommen blev fredet i 1978.


